DET er ikke så underligt, hvis du aldrig har hørt om hippie-bandet JANUS OG VENNER, for de udgav kun et album - "Med Udsigt til Regn" - i juli 1973. Til gengæld var albummet helt og aldeles fremragende og ganske enkelt et must, hvis man bryder sig om syrede guitarsoloer og skumle sange (der dog ikke er helt så tågede som STEPPEULVENEs). Desværre blev bandet allerede opløst umiddelbart efter at have udgivet den fine debutplade. Hvorfor kult-bandets levetid blev så kort er uvis, men man kan jo gisne derom (det kunne være pga. stofproblemer eller utilfredshed om bollerummet i et kollektiv!). Nogle af bandets medlemmer fortsatte dog i popbandet SKILFINGER, der opnåede en vis succes med en lang række udgivelser (primært i 80'erne). Det er dog hippierne fra JANUS OG VENNER, som denne undergrundshjemmeside er dedikeret fuldkommen til, for JANUS OG VENNER er nemlig suveræne, bla. p.g.a. de jammer for vildt igennem på det enestående kult-album og fordi JANUS har ægte middelaldergrydehår...
I øvrigt er JANUS OG VENNERs plade meget sjælden - ifølge en antikvar i Århus (smilets by?) er den kun udkommet i omkring en 1000 eksemplarer, selvom der dog kun findes ca. 500 stk. den dag idag, da resten skulle være gået neden om og hjem på diverse kollektiver (måske blev de brugt som joint-papir)!
BANDET bestod af følgende syrehoveder: Christian Pedersen (sologuitar), Niels Hofman (el-bas), Anders Wested (flygel), Willy Pedersen (el-klaver,el-orgel), Hans Simonsen (trommer), JANUS (sang,akk.guitar,el-guitar,mundharpe).
Pagemaster er SØREN FAABORG LILLESØE, som har følgende e-mail: SFL17@hotmail.com
ALLERSIDSTE NYT!!! I december 2000 fik jeg en gylden mail fra Søren Rosschou, der gik i folkeskoleklasse i Herlev med guitarist Christian Pedersens mindste lillebror - Anders. Søren hørte for første gang "Med Udsigt til Regn" i 9. klasse på en lejrskole i Spanien, hvor Christian Pedersens lillebror naturligvis havde den spritnye vinyl med. Og den blev råspillet til alles glæde. Ja, selv Kim Larsens nye måtte bukke under for "Janus & Venner". I øvrigt kan Søren berette om, at Christian Pedersen skiftede efternavn. Under sit nye navn blev den tidligere "Janus & Venner"-gut et "særdeles stort navn" inden for jazz- og worldmusikken. Hermed er endnu en brik føjet til puslespillet om "Janus & Venner" - er der nogen, som har mere at fortælle?
BY THE WAY!!! Sidste år fik jeg også en mail fra Kjartan Lauring, der er tidligere medlem i Skilfinger. Han kunne berette om, at Janus faktisk selv har været inde på denne side - og moret sig kosteligt! Hvilken fryd for undertegnede... Det skal dog bemærkes, at Lauring ikke gav nogen fed inside information om de to brødre fra Janus og Venner. Men fedt nok alligevel!
1. SOMMETIDER OKAY (et sejt jamme-nummer om at indtage dexedrin [druesukker]!) [4:17] / sommetider er jeg glad, svæver i luften, sommetider flad som en udjokket sko, - sommetider tror jeg, jeg ønsker forandring, og pludselig er det sket, det er ikke til at tro / hverdag hverdag, du er sgu go nok, livet blir bedre med Dexedrin / sommetider er jeg sur, gnaver i hjørnet, sommetider er jeg kåd som en hvirvelvind, - stemninger blæser som blade i vinden, og sommetider tar jeg og plukker mig én / sommetider græder jeg og malstrømmen flyder gennem mit indre og piblende ud, sommetider synes jeg det er lort det hele, - men jeg har fundet en løsning: skifter stemningen ud / Geert /
2. DEN 1.DECEMBER (stille julesang indeholdende ægte hippie-tekst) [3:38] / det er den 1.december og byen er spækket med jul, en kvinde går ensom i skæret fra rudernes glans, du står i en port og glor hende ned fra dit skjul som hun går hen imod dig i en ensom og træt lille dans / der er frostvejr i luften men gaden er regnvåd og tung, taxaen kører mod stedet som hun kalder hjem, hun ligner din mor og du tænker på Freud og på Jung, du er neurosernes konge skulle jeg hilse og sige fra dem / hendes værelse er nøgent og sengen står opredt og hvid, hun lægger først frakken og ber dig gøre som hun, så står du der afklædt helt ind til din sjæl og dit id, - du er væk i en time, din hjerne forvandles til dun / du står nu på torvet og ser dig en smule omkring, huset er mørkt men du ser det er pyntet med grønt, du går rundt i byen, forvirret går du i ring, - det er den 2.december og julen er lige begyndt / akademikerens ridt i proletariatets skidt, hans hjerne er for tung og for slidt, hans hjerne helt ude af trit, det er den 2.december og byen er spækker med jul /
3. SPILLEVÆRK (en ganske sød og meget kort instrumentalsang) [0:43]
4. MED UDSIGT TIL REGN (intet er mere hippie end denne blomstersang - skid på kapitalismen!) [3:24] / hun kommer ind i dit liv som et gyldent glimt af solen når der er udsigt til regn / hun går ned ad gaden i sin blomsterpragt og solen skinner tykt på kærlighedens dragt, hun har milde øjne og hun smiler altid blidt, - gå en tur med hende, ta et kærlighedens ridt, hun elsker hele verden, hun kender ikke had, - smil et smil til hende, ta et kærlighedens bad, hun har blomster på tøjet, hun har blomster på sin kind, hun har blomster i øjet og blomster i sit sind, hun er solens eget blomsterbarn, barn af moder sol, men hvem er hendes far? / hun har blomster i munden, hun har blomster i sit hår, hun har blomster på tungen og blomster på sit lår, hun er solens eget blomsterbarn, et blomsterbarn, barn af moder sol, men hvem er hendes far? / men solen den går ned og natten bryder løs, når dagen går på hæld vågner mørket fra sin døs, og mørkets lede fyrster samles rundt om bordet, de skuler il hinanden til chefen tar ordet, - og penge skifter hænder og aktier bliver købt, - og livet bliver behandlet som om det var dødt, - og krige bliver startet, - og freden bliver solgt, - og verden bliver forvandlet til deres badebold / hun er solens eget blomsterbarn, barn af moder sol, men hvem er hendes far? /
5. TELEFONAREN (en skæg sag, hvor Janus kommenterer verdens gang. Med dejligt guitarakkompagnement) [2:18] / jeg er langdistancetelefonar, jeg ringer til numre langt herfra, jeg kalder centralen hver eneste gang og ber hende gi mig Afghanistan / jeg ringer til stjerner i Hollywood, John Wayne er i røret, jeg gir ham et trut, - jeg gik i den tro at han var hårdheden selv, men han taber røret og råber om hjælp / et tal mer på skiven og linjen er klar mellem mig og Richard Nixon fra sit badekar, han spør: -Janus hvodden tjener jeg bedst fædrelandet? / jeg sir: Richard, ta en time under badevandet / i går var paven i røret så bedrøvelig: - at indføre denne her p-tablet blir over mit hellige lig / jeg sir: Poul, nu ikke så drastisk, du er flink men blot lidt sen, du la kvinden klare sit det er trods alt ikke dit problem / får fat i præsidenten i Rhodesia og spørger: - Ian, sig mig er det rigtigt at du behandler de indfødte som det rene skidt? / han sir: - ta det roligt Janus, ikke alt er sort og hvidt / en langdistancetelefonar! / jeg ringede til numre langt herfra, jeg prøvede at kommunikere, men de sagde: - buh, bæh og bih / min samtale er slut, - jeg har ikke mer at sige /
6. OG LEENDE STOD EN NAR (JANUS synger om tomheden ved at blive rockstjerne) [5:03] / jeg er målløs over min succes, jeg er mildest talt forundret over livet, jeg er målløs, jeg er stjerne nu, jeg har netop fået en plade udgivet / min far var arbejdsløs, min mor var gadetøs og i morgen kan jeg vaske mig i guld, en fattig mor og far, men sønnen han er star, han er jordens allerfineste muld / jeg synger sang på sang, jeg synger stemmen varm, jeg synger for mine veninder, jeg synger dem i gang: - lyt til mit kald, foren jer i min stald, mit fan-club-bal, jeg er til salg / jeg blir målløs når jeg tænker på at mit ansigt nu er kendt af alle piger, jeg læser om mig selv og om mit store held: - fattigdreng blev multimillionær / det er ikke hva man sir, det er om pladebarometeret stiger, det er det der gør livet noget værd /
7. BARE NI (stille hardcore-sang om "glædespiger"!?) [1:48] / Stine, Tine, Rine, her er i / Hanne, Janne, Sanne, her er i / i er navne, nøgne, sælger jeres krop / Jette, Nette, Mette, her er i / Stine, Tine, Rine, her er i / i er bare varer, sælger jer selv /
8. DU HAR HVA DU TAR (JANUS OG VENNER jammer for fuld udblæsning. Jimi Hendrix og LSD er muligvis inspirationskilder...) [5:16] / klovnen Job har feber og teltet står i brand, Line du har sunget din allersidste sang / den hjemvendte sømand har set dit brune bare lår og Spritter-Leif har endelig fået sig en gevaldig tår / det er slut, slut, slut, - du er færdig i showbizz for good, det er scenen hvor det ender, det er super-helten der er blevet skudt, det er sket, sket, sket, - og du har - kun hvad du tar / Divan-Kaj kæmper med Sofa-Knud om dig, - du spør en enlig bøsse om det var englene der skreg / røgen er mæt men lyset er stadig hvidt, der er en hånd der rystende famler ved det der er dit / chefen han formaner samlingen til ro, han synker straks til gulvet, han er ramt af en sko / Saftige-Sussi har taget din blege hånd og gir dig en dosis af den hellige ånd /
9. LEMON PIE PARFUME (JANUS fortæller os, at han ikke kan lide mærkevarer!) [1:43] / køb en flaske af Lemon Pie Parfume og du dufter af Lemon Pie Parfume, gør som Miss World, Brigitte og Liz / lykken venter kun på dig: du får en mand ved din side og du får en mand i din seng, kærlighed til dig og til Lemon Pie / se dig i et spejl, er du helt perfekt? - nej! - Lemon Pie gør alt for dig, brug til huden, brug den til neglene, brug den altid, den skjuler fejlene / LP for Lemon Pie / ja vil du med ud på en rejse til kærligheden med Lemon Pie til kærligheden /
10.LINE (JANUS fortæller om sin store kærlighed, der er dyb som en brønd!) [5:07] / Line er opløst i et grin, midt i sin rolle fra i går, tæppet forsvandt for et gardin, scenen er gulvet hvor hun står / Line har sminket sig selv med pudder, salver og løgn for scenens brusende elv og lysets buldrende støj sagde Line farvel / hjemme spiller hun Julie igen, hjemme spiller hun rollen for dem som befandt sig i salen dengang hun var stjerne og natten var lang / Line var drejet og så fin, Line var kærlig og genert, Line var duften af jasmin, Line var alt og hun var mer / Line var mændenes drøm med blonder, rødmen og fald, Line var dyb som en brønd og Line var altid til salg - ventede på dit kald / Line blev ældre, rynket og tør, tøjet sad ikke helt lissom før, hjemme blir Line atter sig selv og skrigende vræler Line farvel /
11.U2PI (en smuk og yderst psykedelisk klaversag - JANUS endnu engang på sprøjten[?]) [2:34] / morgen påsengenhunlæggersignedmedlysetstønnerkærebrorkomkommedmig /
12.EN SANG TIL DIG (en lille sød sag om kærligheden) [3:33] / jeg ville gerne have sunget en sang til dig, men vi har altid haft det svært med vores ord / jeg ville gerne have siddet og set på dig, med vi har altid haft det svært med vores blikke / så nu sidder jeg og spiller og leger med en sang, og jeg sidder her og drømmer og leger med et liv, og kun tiden er gået, vi troede den var gået i stå / jeg ville gerne have været med dig, men ingen af os har nogensinde været / jeg ville gerne have gået en tur med dig, men vi har altid haft det svært med vores skridt, jeg ville gerne have ligget en nat med dig, men vi har altid haft det svært med vores kroppe / så nu sidder jeg og spiller og leger med en sang og jeg sidder her og drømmer og leger med et liv, og dagen i morgen er med udsigt til regn / jeg ville gerne have været med dig, men ingen af os har nogensinde været /
13.SAMFUNDETS SÅR (det er samfundets skyld, siger JANUS) [3:24] / Anne, jeg ved at du sled dig ihjel, nu er du død / Anne, jeg spørger hvem sled dig ihjel: Anne, hvad blev din død? / de kørte dig hjem fra den store fabrik, dit ansigt var bange, forstenet i skræk, dine ben var hævede, store og grå, det smertede når du prøvede at stå / jeg kørte dig til lægen, han smilte til os og sagde: kære venner, hva er der los? er det Deres ben der er trætte af at stå? jeg tror jeg har en pille som De ka få! / men benene ville ikke stå igen, månederne gik mens du lå i din seng, Anne du lå død i sengen i går, Anne du er død, du er samfundets sår /
14.EXIT (en stilfærdig slutsag fra vennerne) [1:08] / nu er det slut, lamperne slukkes og et virvar af ledninger rulles op, vi kom alle her for at lave dette som du lige har hørt, nu går vi hjem /
AL MUSIK AF JANUS OG TEKST AF CHRISTIAN FRIIS - indspillet i Rosenbergstudiet juli 1973
Hyldest til Stig Møller: En fanside, hvor den tidl. Steppeulv prises eksemplarisk RSSSF archive: EKSTREMT SORT side med fodboldstatistik fra HELE VERDEN (også Mauritius!) Keep Teague's R.E.M. page: Rigtig fornuftig hjemmeside (med sjældne demoer, bla. fra 1981) Playboy.com: Oversættes hermed, da det siger ALT: "Spil, dreng. Kom!" Kondivandets hjemstavn: Prøv det fantastiske KONDINOID spil her! Murmurs.com: Hvad kan jeg sige? Verdens bedste side om verdens bedste band ! SKJOLD BIRKERØDs officielle site: Se seneste nyt om de gul-sorte ex-indendørsmestre fra Birkerød ! |